Sådan forbereder du spørgsmål til en virksomhedsleder
Anden del om modul 4: hvordan du bygger et interview op, vælger spørgsmål, der giver svar med indhold, og vurderer, om lederens udsagn kan tåle at blive tjekket.
Start med det, du faktisk vil vide
Når vi arbejder med modul 4 i efterårets hold, begynder vi altid samme sted: med et enkelt spørgsmål, du kan skrive på én linje. Hvad vil du have svar på, når samtalen er slut? Mange kursister kommer med en liste på femten emner og opdager først bagefter, at ingen af dem hang sammen. Et interview med en virksomhedsleder er ikke en samtale om alt. Det er en samtale om én ting, set fra en person, der kender den indefra.
Skriv derfor først din vinkel i en sætning, og læg listen væk et øjeblik. Hvis du vil forstå, hvorfor en lokal butikskæde har lukket to filialer, er det den sætning, der styrer, hvad du spørger om. Resten er baggrund, som du kan finde i regnskaber og artikler på forhånd. Vi plejer at sige, at du ikke skal bruge lederens tid på noget, du kunne have slået op selv.
Det lyder strengt, men det gør forberedelsen lettere. Når vinklen er klar, falder halvdelen af dine spørgsmål fra uden sorg.
- Formulér vinklen i én sætning
- Slå faktuelle oplysninger op, før du spørger
- Vælg tre til fire hovedspørgsmål, ikke femten
Åbne spørgsmål og opfølgning
Et godt interviewspørgsmål kan ikke besvares med ja eller nej. I stedet for at spørge, om salget er faldet, kan du spørge, hvad der har ændret sig i kundernes køb siden sidste år. Forskellen er stor: det første giver dig et enkelt ord, det andet giver dig en forklaring, du kan arbejde videre med.
Opfølgningen er dog det, der skiller et tyndt interview fra et brugbart. Når lederen siger, at markedet er presset, er det ikke et svar, men en indgang. Spørg, hvad presset består i, og hvornår han eller hun først mærkede det. Vi træner kursisterne i at lade en stilhed stå et øjeblik, for ofte kommer det vigtigste, når den, du taler med, fylder tavsheden ud.
Skriv dine hovedspørgsmål ned, men lyt efter det uventede. Det er sjældent i manuskriptet, at historien ligger.
- Undgå spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej
- Bed om et konkret eksempel, når svaret er generelt
- Lad pauser stå, så svaret kan uddybes
Spørgsmål, der tester, og spørgsmål, der åbner
Der er forskel på at være nysgerrig og at være mistroisk, og du skal kunne begge dele i samme samtale. De fleste ledere svarer gerne på, hvad deres virksomhed gør godt. Det er sværere at få svar på, hvad der ikke lykkedes, og netop dér ligger ofte det mest oplysende.
Vi anbefaler at stille det ubehagelige spørgsmål roligt og sagligt, gerne mod slutningen, når samtalen har fundet sin rytme. Du kan for eksempel spørge, hvilke beslutninger lederen ville have truffet anderledes. Det er ikke en anklage, men en invitation til at forklare, og den tages oftest imod som sådan.
Hold tonen jordnær. Du er ikke der for at fange nogen, men for at forstå, hvordan tingene hænger sammen, så du kan forklare dem videre til en læser uden forhåndsviden.
Hvor troværdige er dine kilder?
Kildekritik er den anden halvdel af modulet, og den begynder, før du har rejst dig fra stolen. En virksomhedsleder er en kilde med en interesse: hun ønsker, at virksomheden fremstår godt. Det gør hende ikke uærlig, men det betyder, at du skal vide, hvad hun vinder ved at sige det, hun siger.
Vi arbejder med tre simple spørgsmål til hver kilde. Kan hun selv vide det, hun påstår? Kan det bekræftes et andet sted, for eksempel i et regnskab eller af en anden part? Og hvad ville hun gerne have, at læseren tror bagefter? Svarene afgør, hvor meget vægt udsagnet kan få i din tekst.
Når en påstand kun står på lederens ord, skriver du det også sådan: at det er hendes vurdering, ikke et fastslået faktum.
- Kan kilden selv have viden om det, hun siger?
- Findes der en uafhængig bekræftelse?
- Hvad har kilden interesse i, at læseren tror?
Optagelse, noter og aftaler om citater
Før samtalen begynder, aftaler du, at du optager den, og hvad optagelsen bruges til. Det er almindelig høflighed og sparer misforståelser bagefter. Optagelsen frigør dig også, så du kan se personen i øjnene i stedet for at skrive med hovedet nede.
Alligevel skal du tage korte noter undervejs, især af tal, navne og årstal. Det er dem, der oftest går galt, når man citerer fra hukommelsen. Bed om at få et tal gentaget, hvis du er i tvivl, og skriv det ned med det samme, mens samtalen er i gang.
Aftal også, hvordan citater behandles. Mange kursister er overraskede over, at et citat godt kan rettes for grammatik, men aldrig for mening. Er du i tvivl om en formulering, er det bedre at ringe og spørge end at gætte.
- Sig, at du optager, og hvorfor
- Noter tal og navne særskilt
- Ring tilbage, hvis et citat er uklart
Øvelsen i modulet
I selve modulet forbereder du en spørgeguide til en tænkt leder af en mindre butik. Du skriver din vinkel, vælger tre til fire hovedspørgsmål, formulerer opfølgninger og laver en kort vurdering af, hvilke kilder du ville støtte dig til ved siden af.
Du afleverer guiden skriftligt og får respons fra en instruktør, som læser den med samme øjne som en redaktør: er vinklen klar, kan spørgsmålene give mere end et ja, og hænger kildevurderingen sammen? Responsen peger på, hvad der virker, og hvad du kan stramme op.
Du behøver ingen forhåndsviden om økonomi for at deltage. Det er forberedelsen og tankegangen, vi træner, ikke avanceret fagsprog.
Et godt interview vinder man ved skrivebordet. Med en klar vinkel, åbne spørgsmål og en ærlig vurdering af, hvad kilden har interesse i, bliver samtalen med en virksomhedsleder både enklere og mere brugbar. Du lærer ikke at fange nogen, men at forstå dem og at skelne mellem det, der er dokumenteret, og det, der blot er sagt. Det er den vane, resten af kurset bygger videre på.
Læs også
-
Fakta, tolkning eller pressemeddelelse? Sådan læser du en erhvervsartikel
En praktisk gennemgang af, hvordan du sorterer en artikel om erhvervsliv og detailhandel i det, der kan efterprøves, det, der er en vurdering, og det, virksomheden selv har sendt ud.
-
Nethandel og butikker i efteråret: sådan læser du forbrugstrends
Her i midtefteråret skifter handlen retning mod jul. Jens Kragelund viser, hvordan du ser forskel på reelle ændringer i forbruget og sæsonens almindelige udsving.
-
Faktum, tolkning og pressemeddelelse: tre ord, der ofte blandes sammen
Et fagudtryk fra redaktionen forklaret på almindeligt dansk: hvornår er en sætning i en erhvervsartikel et faktum, hvornår er den en tolkning, og hvornår er den afsenderens egen reklame?
Kontakt os
- Telefon
- +45 97 51 24 38
- Pr. e-mail
- kontakt@buzzeconom.dk