Faktum, tolkning og pressemeddelelse: tre ord, der ofte blandes sammen

Når du læser en artikel om en butikskæde, der har haft et godt år, støder du på tre slags sætninger, uden at teksten fortæller dig, hvilken slags de er. Nogle kan måles og efterprøves. Andre er en vurdering fra journalisten eller en kilde. Og nogle stammer næsten ordret fra afsenderens egen meddelelse. Hvis du ikke kan skelne mellem dem, ender du let med at tro, at alt i en artikel har samme vægt.

På redaktionen kalder vi det at sortere sætningerne. Det er ikke svært, men det kræver, at du læser langsommere, end du plejer. I det første modul på kurset bruger vi hele første uge på netop den øvelse, fordi alt andet, regnskaber, priser og interviews, bygger ovenpå. Her går jeg igennem de tre begreber, som jeg selv bruger hver dag som chefredaktør.

Et faktum er en oplysning, som du i princippet selv kunne kontrollere, hvis du havde tid og adgang. At en virksomhed har sin adresse i en bestemt by, at et regnskab viser en bestemt omsætning, eller at en butik har lukket en filial. Det er sætninger, hvor et menneske kan sige rigtigt eller forkert uden at skulle mene noget.

Pas på, at et faktum ikke bliver mere sandt af at stå sammen med tal. En sætning som omsætningen steg med ti procent er kun et faktum, hvis der står, hvad den steg fra, og over hvilken periode. Mangler det, er tallet en påstand i faktaklæder. Når jeg redigerer andres tekster, sætter jeg altid en lille markering ved tal uden sammenligningsgrundlag, og de fleste gange viser det sig, at grundlaget findes, men er blevet udeladt.

• Kan sætningen kontrolleres i et dokument eller et register?
• Står der, hvad tallet sammenlignes med?
• Er kilden nævnt, så du selv kan finde den?

En tolkning er en forklaring eller vurdering lagt oven på et faktum. Butikken har lukket en filial er et faktum. Det skyldes nethandlens fremmarch er en tolkning, selv om den lyder naturlig. Måske skyldtes det en dyr husleje, et personaleproblem eller en strategi, der slet ikke handler om kunderne.

Tolkninger er ikke dårlige. God journalistik er fuld af dem, og uden dem ville en artikel bare være en liste. Problemet opstår, når tolkningen står uden afsender. Spørg altid: hvem siger det? En økonom, en direktør, en konkurrent eller journalisten selv? Hver afsender har sin vinkel, og den vinkel er en del af oplysningen. En direktørs forklaring på et dårligt resultat har en anden vægt end en uafhængig analytikers.

• Find ordene tyder på, skyldes, ifølge og formentlig
• Notér hvem der står bag vurderingen

En pressemeddelelse er en tekst, som en virksomhed eller organisation selv har skrevet for at få omtale. Den kan indeholde rigtige fakta, men udvalget er afsenderens, og tolkningen er næsten altid positiv. Mange nyhedsartikler bygger delvist på dem, og det er ikke nødvendigvis uærligt, men du bør kunne se det.

Tegnene er ret ensartede: citater fra en direktør, der udtrykker glæde eller stolthed, ord som markant, historisk og styrket, og tal uden ydre kontrol. Hvis en artikel ikke indeholder en eneste sætning, der kommer fra nogen uden for virksomheden, er der god grund til at læse den som en gengivelse frem for en undersøgelse. Det betyder ikke, at du skal kassere den, kun at du skal vægte den derefter.

• Citater udelukkende fra virksomhedens egne folk
• Positive ord uden tal eller sammenligning
• Ingen kilde uden for afsenderen

Tag en kort erhvervsartikel og tre farver. Understreg faktum med én farve, tolkning med en anden og alt, der ligner afsenderens egne ord, med den tredje. Gør det med blyant, så du kan ændre mening. De fleste opdager, at en overraskende stor del af teksten er tolkning, og at kun få sætninger kan kontrolleres.

Næste skridt er at stille ét spørgsmål til hver tolkning: hvad ville jeg have brug for at vide for at kunne afvise den? Svaret viser dig, hvad der mangler i artiklen. Det er præcis den øvelse, kursisterne laver i første modul, og de beskriver bagefter, at de ikke kan læse en avis på samme måde igen. Det er ikke et mål i sig selv, men det gør dagligdagens nyhedslæsning mere rolig.

At sortere sætninger gør dig ikke til faktatjekker, og det fortæller dig ikke, om en virksomhed er et godt eller dårligt sted at placere penge. Det handler om at forstå, hvad du læser, ikke om at få svar på, hvad du bør gøre. Vi giver ingen anbefalinger om investering, og modulet lover ingen resultater ud over bedre læsevaner.

Til gengæld får du et sprog til at tale om tekster. Når du kan sige, at en sætning er en tolkning uden kilde, kan du også stille et konkret spørgsmål til den, enten til dig selv eller til den, der har skrevet den. Det er en beskeden færdighed, men den bruges hver gang du åbner en nyhed om erhvervsliv eller detailhandel.