Fem almindelige fejl, når du vurderer butikkernes priser og pakker
Mange fejltolker tilbudspriser, pakker og mængderabatter i hverdagen. Her gennemgår Mette Overgaard de mest almindelige fejl i butikkernes prissætning og viser, hvordan du undgår dem.
Fejl 1: Du sammenligner stykpris i stedet for enhedspris
Den mest almindelige fejl, jeg møder på kurset, er at sammenligne to produkter ud fra den pris, der står med store tal. En pakke på 400 gram til 24 kroner ser billigere ud end en på 500 gram til 28 kroner, men det er den ikke. Butikkerne er forpligtet til at vise en pris pr. kilo eller pr. liter, og den står oftest med småt under hylden.
Når du i stedet ser på enhedsprisen, bliver sammenligningen ærlig. Tallet fortæller, hvad du betaler for selve indholdet, uanset hvordan producenten har valgt at pakke det. Det er en lille vane, men den ændrer, hvilke varer du faktisk vælger, især på varer du køber ofte.
Vær opmærksom på, at enhedsprisen kun kan sammenlignes, når enhederne er de samme. Nogle varer vises pr. stk., andre pr. kilo, og så må du regne selv. Tag telefonens regnemaskine med, indtil du kan gøre det i hovedet.
- Find altid prisen pr. kilo eller liter under hyldekanten
- Regn om, når enhederne ikke er ens
- Sammenlign først, når indholdet er det samme
Fejl 2: Du tror, et tilbud altid er et godt køb
Et skilt med "tilbud" fortæller kun, at prisen er lavere end butikkens egen normalpris, ikke at den er lav i forhold til andre steder. Butikker kan skrue normalprisen op i perioder og sænke den igen, så tilbuddet ser stort ud. Det er sjældent snyd i juridisk forstand, men det er en måde at styre din opmærksomhed på.
En god tommelfingerregel er at spørge, om du ville have købt varen til den pris, hvis der slet ikke stod tilbud. Hvis svaret er nej, er det ikke en besparelse, men et ekstra køb. Mange kommer hjem med tre ting, de ikke skulle bruge, fordi hver enkelt føltes billig.
Hold også øje med formuleringer som "fra" og "op til". De fortæller om den bedste pris på den billigste variant, ikke om det, du står med i hånden.
Fejl 3: Du overser, hvordan pakketilbud er bygget
Pakker som "3 for 2" eller et sæt med tilbehør er konstrueret, så du køber mere, end du kom for. Pakken kan være en reel fordel, hvis du alligevel skulle bruge det hele, men den fungerer også som en måde at flytte lagerbeholdning på. Spørg dig selv, hvad den enkelte del ville koste hver for sig.
Hos elektronik og husholdningsartikler er pakker ofte sammensat, så den dyreste del bærer prisen, mens tilbehøret føles som en gave. Regn efter, hvad du ville betale for kun den del, du ønskede. Er forskellen lille, har du betalt for noget, der ender i en skuffe.
Kig også på, om pakken binder dig til et bestemt mærke eller en bestemt leverandør. Det kan gøre fremtidige køb dyrere, uden at det står i selve tilbuddet.
- Opdel pakkeprisen i delpriser
- Spørg, om du ville have købt hver del alene
- Tjek, om pakken binder dig til tilbehør senere
Fejl 4: Du lader en rund pris snyde dig
Priser, der ender på 9 eller 95, er så udbredte, at de næsten er usynlige. Alligevel virker de: 199 kroner opleves som i nærheden af 100, ikke 200. Det er en gammel psykologisk effekt, og butikkerne kender den godt. Du behøver ikke blive kynisk, men du kan oversætte prisen til nærmeste runde tal, før du beslutter dig.
Det samme gælder, når en pris deles op i små beløb. "Kun 49 kroner om måneden" lyder af meget lidt, men over et år bliver det 588 kroner. Gang altid op til den samlede sum, hvis noget løber over tid.
Når du vænner dig til at se det samlede tal, mister formuleringerne en del af deres kraft, og du bliver mere rolig i butikken.
Fejl 5: Du glemmer, hvad prisen ikke indeholder
En lav pris kan skjule gebyrer for levering, emballage, installation eller tilbehør, der kræves for at bruge varen. Nethandel er især kendt for, at fragten først dukker op til sidst, når du allerede har lagt tid i at vælge. Se på slutprisen, før du sammenligner butikker.
Husk også de løbende udgifter. En billig printer med dyr blæk eller en billig maskine med dyre reservedele ender ofte som det dyreste køb. Spørg, hvad det koster at bruge varen i to-tre år, ikke kun at eje den den første dag.
Når du læser en nyhed om en butiks prisstrategi, så gør det samme: kig efter, hvad der står, og hvad der er udeladt. Det er den samme kritiske læsning, vi træner i hele forløbet.
- Læg fragt og gebyrer oven i prisen
- Regn på de løbende udgifter, ikke kun købsprisen
- Læg mærke til, hvad en prisoversigt ikke nævner
Sådan holder du fast i vanerne i efteråret
I de her uger fyldes butikkerne med efterårstilbud og de første juleartikler, og netop nu er det let at lade sig rive med. Vælg en enkelt vane ad gangen, for eksempel at kigge på enhedsprisen, og brug den en uge, før du tilføjer den næste.
Skriv gerne en kort liste over det, du faktisk skal bruge, før du går ind. Listen er ikke en tvangstrøje, men et pejlemærke, der gør det nemmere at se, hvornår et tilbud trækker dig væk fra planen.
Det her er ikke økonomisk rådgivning, bare en måde at læse priser mere nøgternt. Modul 2 på kurset går dybere ned i, hvordan butikkerne bygger deres priser op, og hvad det betyder for din pengepung.
Fejlene hænger sammen: de handler alle om, at vi læser prisen, som butikken præsenterer den, i stedet for at regne selv. Start med enhedsprisen, tjek hvad tilbuddet egentlig sparer dig, og kig på slutsummen. Det kræver ikke særlig viden, kun lidt tålmodighed og en regnemaskine. Med tiden bliver det en vane, og du står roligere, næste gang et skilt lover dig en god handel.
Læs også
-
Karen og spørgsmålene til bageren: et kursusforløb i interviewteknik
Karen skulle interviewe en lokal virksomhedsleder for første gang. Her fortæller jeg, hvordan hun forberedte spørgsmål og vurderede sine kilder, og hvad hun selv ville gøre anderledes.
-
Kvadratmeteromsætning: hvad tallet siger om en butik, og hvad det ikke gør
Butikker og nyhedsartikler bruger ofte omsætning pr. kvadratmeter som mål for succes. Her forklarer jeg i almindeligt sprog, hvordan tallet regnes ud, og hvor du skal passe på med at tolke det.
Kontakt os
- Telefon
- +45 97 51 24 38
- Pr. e-mail
- kontakt@buzzeconom.dk