Efterårets interviews: sådan vurderer du dine kilder, før du ringer

I de her uger offentliggør mange virksomheder halvårstal, planlægger julesalget og melder ud om nye priser. Det giver en jævn strøm af udtalelser, pressemeddelelser og korte citater, som du kan bruge som træningsmateriale. Du behøver ikke at have en aftale med en direktør for at øve dig. Du kan tage en nyhed om en lokal butik eller producent og spørge dig selv, hvad du ville have brug for at vide for at kunne forklare den videre.

Det er netop her, interviewteknik og kildekritik hænger sammen. Et godt spørgsmål bygger på noget, du allerede har undersøgt, og en god vurdering af en kilde bygger på, at du ved, hvad du vil bruge svaret til. Når du forbereder dig i september og oktober, når du at få hullerne frem, mens der stadig er tid til at rette dem. Vi anbefaler at sætte en time af til forberedelse for hver halve time samtale.

Mange interviews går skævt, fordi spørgsmålene er for brede. Hvis du spørger en virksomhedsleder, hvordan det går, får du et svar, der lyder som en pressemeddelelse. Vælg i stedet ét emne, for eksempel hvorfor en bestemt vare er blevet dyrere, eller hvordan en butik planlægger sin bemanding op mod juletravlheden. Skriv emnet i én sætning, og læg den ved siden af dine spørgsmål.

Derefter sorterer du dine spørgsmål i tre bunker: dem, der kan besvares med et tal, dem, der kræver en forklaring, og dem, der handler om lederens egen vurdering. De tre typer skal behandles forskelligt bagefter. Tal kan du kontrollere, forklaringer kan du sammenligne med andre kilder, og vurderinger skal du tydeligt markere som vurderinger, når du skriver dem op. På den måde ved læseren, hvad der er fakta, og hvad der er holdning.

• Skriv emnet i én sætning
• Sorter spørgsmål efter tal, forklaring og vurdering
• Stryg spørgsmål, du kan finde svaret på selv

Før du vurderer, om en kilde er troværdig, skal du vide, hvilken rolle den har. En virksomhedsleder taler på virksomhedens vegne, og det er helt naturligt. Det betyder bare, at hun har en interesse i, hvordan tallene præsenteres. En brancheforening, en kunde, en tidligere medarbejder og en uafhængig forsker vil alle se samme sag fra hver sin side, og ingen af dem er automatisk mere sande end de andre.

Skriv for hver kilde ned, hvad den ved af egen erfaring, og hvad den kun har hørt fra andre. Det første kan du give meget vægt, det andet kræver en bekræftelse. Hvis to kilder gentager det samme ordlyd, er det ofte ét udsagn, der er videregivet, ikke to uafhængige bekræftelser. Det er en enkel vane, men den redder mange tekster fra at stå på et skrøbeligt grundlag, især når emnet er priser og forbrug.

Under selve samtalen er det fristende at lade svaret rulle. Stop i stedet op, når du hører en påstand, der kan tjekkes. Hvis en leder siger, at salget er steget, så spørg, i forhold til hvilken periode og hvilken opgørelse. Hvis hun siger, at kunderne efterspørger noget, så spørg, hvordan virksomheden ved det. Spørgsmålene er ikke mistænkeliggørende, og de fleste svarer gerne, når tonen er rolig og nysgerrig.

Notér svarene ordret, hvor tallene optræder, og bed om at få dem gentaget, hvis du er i tvivl. Efter samtalen kan du sammenholde dem med årsregnskabet eller andre offentlige oplysninger. Passer de, har du fået en stærk kilde. Passer de ikke, er det ikke nødvendigvis en løgn, men du har fundet noget, der skal afklares, før det kommer med i din tekst.

• Spørg: i forhold til hvad?
• Spørg: hvordan ved I det?
• Gentag tal tilbage for at undgå misforståelser

Når samtalen er slut, sætter du dig med dine noter og giver hver kilde en kort vurdering på tre linjer: hvad den bidrog med, hvad der er bekræftet andetsteds, og hvad der stadig står tilbage. Det tager få minutter og gør det langt lettere at skrive, fordi du ved, hvilke udsagn du kan stille op som fakta, og hvilke du skal tillægge en afsender.

Vær særligt opmærksom på, hvis en kilde har svaret flot på alt, men ikke kunne dokumentere noget. Det er et tegn på, at du har fået en fortælling frem for et grundlag. I vores kursusmodul træner du netop denne øvelse på rigtige udtalelser, og du får skriftlig respons på, hvordan du har fordelt tillid mellem dine kilder. Der er ingen facitliste, men der er en metode, som kan gentages hver gang.

Du behøver ikke vente på et kursus for at komme i gang. Vælg en erhvervsnyhed om ugen, og find tre ting i den, som du ville spørge ind til, hvis du sad over for afsenderen. Skriv dem ned, og find ud af, hvilke af dem du selv kan besvare med offentligt tilgængelige oplysninger. De, der er tilbage, er dine rigtige interviewspørgsmål.

Hvis du kender en lokal håndværker, en butiksejer eller en foreningsformand, kan du bede om ti minutters samtale til en lille øvelse. Fortæl ærligt, at du træner, og hvad du vil bruge svarene til. De fleste siger ja, når formålet er klart. Gem dine noter, og læs dem igen efter en måned. Du vil opdage, hvor meget dine spørgsmål har ændret sig, og netop den forskel er et realistisk mål for at øve sig.

• Én nyhed om ugen, tre spørgsmål
• Øv med en lokal kilde, og vær åben om formålet
• Gem noterne og sammenlign efter en måned